Fik foden indenfor med EPICO NextGen
Som nyuddannet er det ikke altid lige nemt at komme ind på arbejdsmarkedet, men som 31-årige nyuddannede datamatiker, Robin Hopff Heilskov, fandt ud af – så er det muligt at lande drømmejobbet.
Robin Hopff Heilskov blev færdiguddannet datamatiker i 2021, og gik herefter i gang med at lede efter et job hvor han kunne arbejde med softwareudvikling:
”At få foden indenfor på arbejdsmarkedet – det er jo ikke altid nemt, når man er nyuddannet og ikke har nogen særlig erhvervserfaring at læne sig op ad”
Heldigvis for Robin skulle det vise sig slet ikke at være så svært. Han fik nemlig en snak med en medarbejder fra EPICO NextGen, som så et potentiale i ham. EPICO NextGen har siden 2016 specialiseret sig i at matche nyuddannede IT-talenter med virksomheder, og hjælpe IT-talenter i gang med deres karriere. Dette koncept, var også noget af det, der tiltalte Robin og en af årsagerne til, at han valgte et job hos NextGen:
Det lød som et spændende set-up, hvor NextGen sørger for at matche mig og mine kompetencer med åbne stillinger – og der var faktisk et par forskellige jobs i spil fra start af, siger Robin.
Samtidig fremhæver Robin også, at processen med at finde et IT-job gennem EPICO NextGen var nem og ukompliceret: ”Det var nemt! – jeg skulle lave et opdateret CV med beskrivelse af både studietid, projekter og erhvervserfaring”
Fik hurtigt job gennem EPICO
Der gik derfor heller ikke lang tid fra, at Robin var blevet kontaktet af NextGen til, at han stod med et konkret IT-job i hånden. Robin blev ansat af NextGen og blev herigennem tilbudt en stilling som softwareudvikler ude hos en tele- og kommunikationsvirksomhed.
Virksomheden udvikler og leverer IT-løsninger inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til både private og virksomheder. Her sidder Robin med det, han selv beskriver som softwareudvikling inden for gammel teknologistak – noget der ikke længere understøttes af opdateringer. Robin lærer således både ældre og nyere teknologier at kende, og han får erfaring med at arbejde professionelt i et udviklerteam.
”Jeg opnår erfaring og rutine med softwareudvikling” tilføjer Robin, når snakken falder på, hvordan han bruger sin uddannelse i sin daglige gang på sit arbejde. Og denne erfaring og udvikling er netop noget af det, som motiverer Robin: For eksempel det at se udviklingsopgaverne, som han har været med inde over, blive brugt i det daglige af brugerne.
Tag din karriere til næste niveau med NextGen
Er du netop blevet færdig med en IT-uddannelse, og er du klar på at tage hul på din IT-karriere? Så kan EPICO NextGen hjælpe dig med opgaver hos virksomheder i Danmark. NextGen har et bredt netværk af kunder, hvorfra vi kan tilbyde unikke jobmuligheder, der passer til netop dig, dine kompetencer og dine interesser.
Book os til en uforpligtende snak om dine muligheder, eller send os dit CV allerede nu.