Flere års erfaring og faglig viden
EPICO Public er et professionelt og fagligt stærkt team, hvor I kan være sikre på, at teamet forstår jeres ønsker og behov. Alle i public teamet har mange års erfaring inden for salg via rammeaftaler, udbud, dynamiske indkøbsportaler og ikke mindst SKI. Dertil har alle i teamet stor erfaring med konsulentsalg til det offentlige, således at vi på bedst mulig vis kan hjælpe med at få den helt rigtige konsulent ind på den helt rigtige aftale hos jer.
Forneden kan du lære vores public team en smule bedre at kende, og se hvilke personer I kan komme til at arbejde sammen med.
Vores public team

Susanne Sønderskov
Susanne Sønderskov er Head of EPICO Public og har de sidste 20 år arbejdet med salg til det offentlige. I forbindelse har Susanne Sønderskov arbejdet med forskellige løsninger til den offentlige sektor, især inden for områderne; klima-, energi- og forsyningssektoren samt Finanssektoren og De Danske Regioner.
Som Head of EPICO Public er det for Susanne Sønderskov vigtigt at skabe et samarbejde, hvor vi bliver mere end blot en leverandør for jer – i EPICO Public får I en betroet rådgiver og partner. Med Susanne Sønderskov og resten af public teamet vil I få en partner, der kender jeres behov, udfordringer og ønsker. Vi ved at både personlighed og det faglige kompetenceniveau hos konsulenten skal matche, når vi finder den helt rette IT-profil til jer.

Carsten Tesgaard
Carsten Tesgaard har gennem de seneste 15 år primært haft samarbejdspartnere fra den offentlige sektor. Her har Carsten Tesgaard leveret professionelle, fagspecifikke og uhyre kompetente IT-konsulenter til De Danske Regioner inden for sundheds-IT, undervisningsområdet samt til diverse styrelser. Carsten Tesgaard har således et unikt indblik i de arbejdsgange, processor og fagspecifikke områder inden for sundhedsområdet i Danmark samtidig med, at han har opnået dyb indsigt i den kultur, faglighed samt de udfordringer og løsninger, som den offentlige sektor har.
For Carsten Tesgaard er det vigtigt at etablere en værdiskabende relation til jer i ethvert samarbejde, hvor kvalitet og respekt er fællesnævneren i forhold til samarbejde, dialog og leverancen af professionelle konsulenter til jeres komplekse IT-opgaver.

Ronny Post
Ronny Post har gennem stort set hele sin karriere i IT-branchen beskæftiget sig med den offentlige sektor. Først 25 år som ekstern konsulent inden for den statslige sektor, primært toldsystemer – ofte under rammeaftaler og SKI-aftaler. Dernæst har Ronny Post 10 års erfaring med levering af efterspurgte konsulentkompetencer til hele den offentlige sektor. Ronny Post har derfor et indgående indblik i samt forståelse for hvordan de offentlige sektorer fungerer.
Denne forståelse bringer Ronny Post med sig ind i alle de samarbejder, som han i EPICO arbejder for at skabe med de offentlige sektorer.

Svend Erik Larsen
Svend Erik Larsen har mere end 10 års erfaring inden for IT og værdibaseret løsningssalg til det offentlige. Her har Svend Erik Larsen bl.a. erfaring fra sin tid i ATEA, hvor han bidrog til spændende løsninger inden for telemedicin – en løsning hvor sundhedsvæsenet kan behandle og rådgive borgere og patienter gennem digitale løsninger. Dertil har Svend Erik Larsen omfattende erfaring med EU-udbud samt mulighederne inden for SKI rammeaftaler.
Den digitale bølge har for alvor ramt det offentlige, og der sættes strøm til mange spændende projekter, og netop det at kunne bidrage med at finde og levere de rigtige konsulenter, som kan levere deres viden, så vi fortsat kan højne vores velfærd i Danmark – det er noget af det, der motiverer Svend Erik Larsen. I sine samarbejder er Svend Erik Larsen tålmodig, professionel og fokuserer på at lytte og levere høj kvalitet.

Jan Hoberg Nielsen
Jan Hoberg Nielsen har i de seneste 20 år arbejdet med salg af IT til det offentlige inden for områder såsom infrastruktur, mobilitet, netværk og software. Dertil har Jan Hoberg Nielsen stor erfaring med SKI-aftaler, rammeaftaler, EU-udbud mm., hvorfor han er i stand til at understøtte de offentlige indkøbsprocesser. Noget af det, der motiverer Jan Hoberg Nielsen, er at kunne understøtte den offentlige digitalisering og være med til at gøre en samfundsmæssig forskel, da han er af den overbevisning, at IT kan være med til at sikre bedre velfærd for os alle.
Med Jan Hoberg Nielsen som samarbejdspartner vil I opleve en handlekraftig person med stærk kunde- og resultatorientering. Jan Hoberg Nielsen forsøger aktivt at være værdiskabende og loyal og sætter pris på ærlighed i sine samarbejder. Ifølge Jan Hoberg Nielsen er det vigtigt at handle ansvarligt, overholde sine aftaler og agere proaktivt, hvilket på længere sigt giver de bedste og mest vedvarende relationer.

Jan Engholt Sørensen
Jan Engholt Sørensen har arbejdet med offentlige kunder i mere end 20 år og har derigennem et indgående kendskab til sektoren og dens særlige vilkår.
”Samfundet mangler ressourcer -og det er derfor vigtigt, at de udnyttes effektivt.” Dette citat indkapsler meget godt den udfordring som bl.a. freelancemodellen kan afhjælpe: Konsulenterne er hos kunden præcis så længe, det er nødvendigt, og derefter er de videre til næste opgave. Netop dét er effektiv udnyttelse af knappe ressourcer, og det er bl.a. noget af det, ved arbejdet med freelance konsulenter til det offentlige, som motiverer Jan Engholt Sørensen.
Ud over interessen for effektiv ressourceudnyttelse i den offentlige sektor har Jan Engholt Sørensen en diplomuddannelse i IT og ledelse samt Datamatiker og indgående kendskab til Rammeaftaler. Jan lægger vægt på det gode samarbejde, og bruger al sin viden på at finde de ressourcer, I står og mangler for at kunne komme i mål med jeres IT-projekter.

Kim B. Jensen
Kim har arbejdet med IT gennem hele sin karriere og har mere end 20 års erfaring inden for salg af IT og IT kompetencer til det offentlige og private.
Derudover har Kim også erfaring fra den købende side af skrivebordet, hvor han i en årrække tidligere har været ansvarlig for køb og implementering af forskellige IT-systemer. Derfor kender han vigtigheden af, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem køberen og de tilknyttede konsulenter.
Kim har derfor fokus på, at både konsulenten og køberen har et godt og udbytterigt samarbejde således, at de begge føler at de er kommet godt i mål med de givne opgaver.

Tomas Toft
Tomas Toft har 25 års erfaring i den danske IT-branche, hvilket har givet ham en dyb indsigt og ekspertise indenfor området. Han har arbejdet tæt og indgående med både offentlige samt entreprise kunder og har omfangsrig erfaring med udbud, rammeaftaler og rådgivning.
Tomas har også stor erfaring med salg, ledelse og forretningsudvikling, hvilket gør ham til en dygtig og effektiv forretningspartner. Han lægger stor vægt på den personlige relation til sine kunder og er altid klar til at imødekomme deres behov.
Han er kendt for sin evne til at skabe gode relationer og for at være en pålidelig, tillidsvækkende og grundig rådgiver, der med en analytisk og håndgribelig tilgang - kombineret med struktur og overblik - er klar til at gå den ekstra mil for at sikre, at hans kunder får den bedste service og den mest optimale løsning.