Da Malte Hæstrup i 2021 blev færdiguddannet fra CBS som cand.merc.it., ønskede han at omsætte sin teoretiske og praktiske viden til et jobeventyr. Heldigvis skulle der ikke gå lang tid, før han igennem EPICO NextGen fik drømmejobbet hos Aller Media.
Igennem sin uddannelse på CBS har Malte studeret samspillet mellem IT og økonomi i organisationer og læst en overbygning i digitalisering, AI og Big data. Alt sammen kompetencer, som igennem EPICO, har givet ham adgang til ét af Danmarks største mediehuse.
Allers perfekte match med Malte
En vinterdag i 2022 blev Malte kontaktet af EPICO NextGen. Malte havde nemlig lige netop dén profil, som Aller ledte efter til jobbet som Business Analyst. Vi tog derfor kontakt til Malte, som så jobbet som en spændende mulighed. Efter en telefonscreening mødtes han med os til en snak om kompetenceafklaring og ønsker til drømmejobbet som IT-talent igennem EPICO NextGen.
Jobbet hos Aller var lige præcis dét, som Malte ledte efter, og efter 3 samtaler med Aller fik han jobbet og blev ansat igennem EPICO NextGen. I hele ansættelsesprocessen var EPICO med på sidelinjen og Malte fremhæver især, at den gode sparring og de forudgående samtaler med os gjorde, at han følte sig godt klædt på til interviewprocessen.
Fra IT-talent til fastansat hos Aller Media
Som EPICO NextGen IT-talent ansættes man igennem EPICO. Ofte er virksomhederne så tilfredse med samarbejdet, at de ender med at fastansætte IT-talentet. Det skete også for Malte, da matchet var en stor succes - fagligt og personligt.
Siden Malte blev ansat hos Aller, har han arbejdet som Business Analyst, og efter en periode med fokus på analyseløsninger og KPI-tracking fik Malte flere interne samarbejdspartnere og arbejder i dag også med aktiveringen af data.
Han forklarer, at han ser Aller som en virksomhed, hvor der er stor mulighed for faglig udvikling i form af både forfremmelse og dygtiggørelse. Fx er han allerede nu blevet en del af Aller Academy – et internt program med fokus på ledelsesudvikling.
Spørger man Malte, hvad han særligt tager med sig fra samarbejdet med EPICO, siger han: Følelsen af ikke at være alene. Grundet det tætte samarbejde følte jeg, at vi sammen vandt jobbet.
Gør som Aller Media og få adgang til dit næste IT-talent
Med EPICO på sidelinjen får du en stærk, professionel sparringspartner, som håndterer alt det administrative. Vi har over 1500 IT-talenter i vores NextGen database, som vi har stor erfaring med at matche personligt og fagligt til et bredt udvalg af kunder i den private og offentlige sektor.
Synes du, at Maltes historie er inspirerende, og kunne du tænke dig at høre mere om, hvordan du kan få adgang til et stort udvalg af Danmarks skarpeste IT-talenter, så book os til en uforpligtende snak i dag – vi står klar til at hjælpe dig.