EPICO scorer hat-trick på Evida rammeaftaler

EPICO-IT A/S er nu med på hele tre rammeaftaler hos Evida; en på levering af IT-applikationskonsulenter, en på levering af konsulenter med teknisk baggrund og senest en rammeaftale om rekrutteringsydelser til faste stillinger, som vores specialistafdeling EPICO Search har fået tildelt!

Tilbage i april 2021 kunne vi fortælle, at vi var blevet valgt som leverandør på to forskellige rammeaftaler med levering af konsulentydelser, og nu kan vi så føje en tredje rammeaftale til måltavlen med EPICO Search som leverandør af rekruttering til faste stillinger i Evida.

Vi er utroligt glade for at styrke vores samarbejde med Evida, netop ved at kunne levere både freelance konsulenter samt ydelser til fastansættelse, og samtidig bidrage til den digitale og grønne omstilling, som Evida har for mål, siger Jan Hansen, CEO i EPICO.

Evida er et statsejet selskab, der bl.a. driver, vedligeholder og anlægger gasdistributionsnettet i Danmark, samt transporterer denne gas frem til forbrugerne. Som et nationalt gasdistributionsselskab er Evida en del af den grønne omstilling, hvor innovation og en digital omstilling er i højsædet. Evida skal bl.a. have implementeret fælles IT-systemer med henblik på en samlet effektiv enhed.

Fra én til to til tre rammeaftaler

For bl.a. at sikre sig de rigtige kompetencer til deres digitale indsatser udbød Evida rammeaftaler på bl.a. IT-konsulenter. Her blev EPICO udvalgt som leverandør på rammeaftale vedrørende IT-konsulenter, delaftale 1 – applikationsspecialister, og vi skal dermed hen over de næste 5 år levere dygtige IT-applikationskonsulenter, der har kendskab til SAP/4HANA ERP-løsninger, EG’s Xellent applikation samt SQL og Microsoft Dynamics 365 Finance and Operations.

Dernæst er EPICO også kommet med på rammeaftalen vedrørende levering af tekniske konsulenter, hvor EPICO bl.a. skal levere konsulenter med gasteknisk baggrund, der også har kendskab til SAP/4HANA og Microsoft Dynamics 365 FO.

Sidst, men absolut ikke mindst, er EPICO’s specialistafdeling – EPICO Search – blevet tildelt rammeaftale vedrørende search, hvor vi hen over de næste 4 år bl.a. skal rekruttere IT-specialister såsom Data Scientists, IT-arkitekter, IT-projektledere og BI-profiler til faste stillinger.

Partnerskaber for handling

De tre rammeaftaler styrker bl.a. det fokus og den indsats, vi, i EPICO, har haft det seneste år på forsynings- og energibranchen på levering af IT-ydelser. Vi er eksperter i at finde eksperterne både freelance og til faste stillinger, og vi vil dermed hen over de kommende år kunne tilbyde vores konsulenter spændende projekter i forsynings- og energibranchen og samtidig bidrage til Evidas digitaliseringsrejse og grønne omstilling.

EPICO har igennem en årrække opnået et indgående kendskab til Evida og forståelse af hvad det vil sige at være en offentlig-privat koncern, deres kultur, og strategi samt indsigt i den vigtige digitaliseringsrejse Evida er på. Vi er glade for at kunne bidrage til den grønne omstilling og dermed et ansvarligt forbrug og produktion samt levering af bæredygtig energi, siger Annette Hjordt-Nielsen, Regional Manager (West), EPICO Search.

Samtidig markerer disse rammeaftaler den styrkede position EPICO har inden for levering af konsulentydelser til det offentlige – EPICO blev bl.a. tidligere i år kåret som eliteleverandør til det offentlige inden for IT-branchen 2020, og med vores øget position med levering af IT-konsulenter indenfor energi- og forsyningsbranchen, er vi stolte over tildelingen af de tre rammeaftaler og dermed vores fortsatte samarbejde med Evida.

Skrevet af Jacqueline Juntermanns

Lignende blogindlæg