Johnny Paulsen havde, som nyuddannet IT-supporter, i en forholdsvis sen alder svært ved at få hul igennem på jobmarkedet. Hvor andre så en høj alder og ingen erfaring, så EPICO et potentiale
EPICO så et potentiale i 47-årige Johnny Paulsen, som andre ikke så. Johnny Paulsen havde netop færdiggjort sin uddannelse, som IT-supporter, men blev mødt med udfordringer i forhold til at få rigtigt hul igennem på jobmarkedet.
Man ligger typisk ikke forrest i feltet af ansøgere, når man i en forholdsvis sen alder omskoler sig og skal finde sit første job. Tværtimod risikerer man at havne i den bunke af ansøgere, som end ikke bliver kaldt til en samtale om jobbet, men blot modtager et mere eller mindre standardiseret afslag. Her går mange virksomheder dog glip af mange kompetente profiler.
Johnny Paulsen måtte sande, at han led samme skæbne. Han blev efter en årrække i trykkeribranchen ramt af en arbejdsskade, der gjorde det umuligt for ham at fortsætte i den branche, og derfor valgte han at gå nye veje og uddanne sig til IT-supporter.
Så snart Johnny var færdig med den 2 ½-årige uddannelse, kastede han sig over jobsøgningen. Han søgte vidt og bredt, og sendte i løbet af et halvt år et sted mellem 100-200 ansøgninger afsted, men kun i få tilfælde blev han kaldt til samtale.
”Jeg fik afslag de fleste gange, og begrundelserne for afslagene bar præg af, at jeg manglede erfaring inden for området og har en forholdsvis høj alder. De fleste af de IT-supportere, som jeg blev uddannet sammen med, var jo helt unge mennesker” fortæller Johnny Paulsen.
EPICO så dog et potentiale i Johnny Paulsen, og kontaktede ham. Det kræver mod og en positiv indstilling at lægge hele sin karriere om, og samtidig bevidner det evnen til at være omstillingsparat, hvilket er vigtigt i IT-branchen.
Svært at bevare optimismen
De mange afslag på ansøgninger gjorde det lidt svært for Johnny at bevare optimismen i forbindelse med jobsøgningen; ”Når man har søgt så mange job og fået så mange afslag, som jeg fik, mister man lidt troen på, at det kan lykkes” siger han.
Johnny Paulsen blev derfor lidt overrasket, da en medarbejder fra EPICO i Århus kontaktede ham via LinkedIn og spurgte, om han var interesseret i et konkret job som systemadministrator.
”Det job, jeg blev præsenteret for, lå dog, i mine øjne, lidt over mit faglige niveau som nyuddannet, og jeg sagde derfor nej tak. EPICO spurgte derefter ind til, hvilken type af job, jeg var interesseret i, og jeg fortalte, at jeg gerne ville arbejde som IT-supporter i en stilling, hvor jeg kunne få noget erfaring inden for området” siger Johnny.
I EPICO mente vi, at man godt kunne finde et job, der matchede med Johnnys jobønsker og erfaring, og allerede efter en lille uges tid hørte han igen fra EPICO.
”De ringede og spurgte, om jeg havde mulighed for at begynde i et job som IT-supporter hos bilimportøren Nic. Christiansen Gruppen i Kolding i løbet af få dage. Det havde jeg ikke nogen betænkeligheder ved, for jobbet lød som det helt rigtige,” siger Johnny Paulsen og fortsætter,
"Medarbejderen fra EPICO tilbød at komme hjem til mig, så de lige kunne lære mig bedre at kende, og tale nærmere om jobbet. Vi havde en god samtale over en kop kaffe og gennemgik også kontrakten. Det var en fredag, og allerede mandag morgen startede jeg i jobbet hos Nic. Christiansen Gruppen."
Fastansat efter tre måneder
Johnny Paulsen var i starten ansat på en ordning med fast timeløn, men da matchet mellem Johnny og virksomheden var så godt, blev han, i samarbejde med EPICO, tilbudt fast job i virksomheden. Johnny Paulsen kører derfor nu glad på arbejde hver dag fra sit hjem syd for Aabenraa til Kolding, hvor han nu er fastansat.
Forløbet med EPICO har sikret mig et fast job og givet mig en tro på, at nogle virksomheder godt tør tage chancen med en medarbejder, der er startet på noget nyt i en lidt sen alder.
Johnny Paulsen
Han peger endvidere på, at EPICO’s specialisering inden for rekruttering til IT-branchen er en fordel.
”Jeg synes, det er vigtigt at arbejde med konsulenthuse, som har stor erfaring med IT-branchen. Mange konsulenthuse er mere bredt orienteret og ved ikke nok om, hvad der rører sig og er brug for i IT-branchen” siger Johnny Paulsen.
I EPICO kender vi branchen, vores kunder og vores konsulenter. Derfor kan vi levere de bedste løsninger for både kunden og konsulenten. Vil du vide mere om EPICO, og se om vi også kan skabe et godt match for dig, kan du uploade dit CV på vores hjemmeside, samt se hvilke ledige opgaver vi har.