I takt med EPICOs vokseværk har vi fået muligheden for at invitere tre nye og kompetente medarbejdere til teamet i vores afdeling i Aarhus. Det er derfor med stor fornøjelse at vi kan præsentere vores nyeste skud på stammen:
Stefan Mortensen, 39 år, Consultant manager. Stefan er ansat som Consultant Manager, hvor han har ansvaret for salg af senior IT-konsulenter til alle EPICOs kunder. Han har de sidste 12 år været ansat i mediebranchen, hvor han har haft ansvaret for salg af digitale produkter til mediebureauer og kunder samt stået for implementering af digitale strategier og dataindsamling hos selvsamme kunder.
Janne Deding Skovgaard, 50 år, Ressource Manager Janne er ansat som Ressource Manager i Aarhus. Hun skal searche og bemande en bred vifte af IT-opgaver for vores kunder og derudover udbygge og vedligeholde konsulentdatabasen. Janne har syv års erfaring fra Kelly Services, hvor hun bl.a. specialiserede sig inden for IT- og tekniske rekrutteringer. Derudover har hun syv års erfaring som 1. – og 2. level supporter, systemadministrator og superbruger/brugerunderviser.
Frederik Åkesson, 51, Consultant Manager Frederik har ti års erfaring med salg og rådgivning af kundetilpassede IT-løsninger inden for tele- og datakommunikation til det danske erhvervs marked. Han har tidligere beskæftiget sig med softwareoutsourcing, hvor han sad som Sales Manager hos Conscensia. Derudover har han siddet som sport- og salgsdirektør hos Aab AS.