Som nyuddannet ville Shaban Mahmood gerne prøve at arbejde på forskellige projekter. Det fik han mulighed for gennem EPICO, og i dag har han fået fast job som softwareudvikler

Da Shaban Mahmood i sommeren 2017 var færdig med sin kandidatgrad i computerteknologi og begyndte at søge job, havde han potentielt mange relevante jobmuligheder at vælge imellem.


Alligevel blev han interesseret, da en medarbejder fra EPICO kontaktede ham via LinkedIn og spurgte, om han kunne tænke sig at blive tilknyttet EPICO.

”Jeg havde været til nogle jobsamtaler, men mulighederne hos EPICO lød interessante. Som nyuddannet ville jeg gerne prøve at arbejde på lidt forskellige projekter, for at se hvor min interesse lå og etablere et netværk i branchen. Det ville jeg få mulighed for hos EPICO”, fortæller Shaban Mahmood.

Han sagde derfor ja tak til en samtale hos EPICO. Efter samtalen fik Shaban tilsendt beskrivelser af forskellige jobmuligheder hos EPICO’s kunder, og et job, som udvikler, hos Trifork i Aarhus fangede hans opmærksomhed.

Han kom til samtale hos Trifork og blev tilbudt jobbet. Efter eget ønske begyndte han dog først i virksomheden et par måneder senere, fordi han lige var blevet far.

”Det spillede fra første samtale hos Trifork, og både virksomheden og projektet lød interessant. Jeg skulle arbejde, som udvikler, på backenden i et nyt projekt inden for sundhedssektoren – og netop den sektor har jeg altid interesseret mig for” siger Shaban Mahmood.

Kontrakten blev forlænget

Han blev først ansat på en halvårlig kontrakt, som siden blev forlænget med endnu et halvt år. Derefter begyndte Shaban at arbejde med frontend-udvikling hos Trifork, men han måtte erkende, at hans interesse især ligger på backend-delen.

Han nævnte derfor for os i EPICO, at vi gerne måtte prikke til ham, hvis der opstod nogle interessante muligheder hos andre virksomheder.

Efter nogle uger fik han en henvendelse om, at virksomheden Systematic manglede medarbejdere med de kompetencer, som Shaban har. Han kom til samtale, og 20 minutter efter samtalen fik han tilbudt jobbet som softwareudvikler på en halvårlig kontrakt.

Blev tilbudt job efter seks måneder

”I Systematic kom jeg til at arbejde med backend-udvikling igen. Dog ikke inden for sundhedsområdet i første omgang, men det fik jeg senere mulighed for” fortæller Shaban.

Efter seks måneder hos Systematic blev den 28-årige udvikler tilbudt fast job hos den århusianske virksomhed, som han allerede under sin uddannelse havde drømt om at arbejde for.

Shaban har været glad for forløbet med EPICO, der gav direkte adgang til jobmarkedet som nyuddannet, ligesom det var med til at afklare, hvad han især gerne vil arbejde med som udvikler.

Som ansat hos EPICO får man mulighed for at prøve noget forskelligt, og det var samtidig en nem og hurtig måde at komme i job på som nyuddannet. Jeg skulle bare sende et CV og behøvede ikke gøre noget selv, før jeg blev kaldt til samtale i en virksomhed.

Shaban Mahmood

Er du nyuddannet, og lyder EPICO som et sted for dig - så kan du læse meget mere om os på EPICO NextGen. I EPICO sørger vi nemlig for at matche de rigtige profiler og kompetencer med de rigtige virksomheder. Dertil får du, gennem EPICO, adgang til jobs, som du ikke finder andre steder.

Du kan også tage kontakt til vores NextGen team, og høre mere om dine muligheder hos os.

Skrevet af Jacqueline Juntermanns

Lignende blogindlæg