Softwareudviklers ønske til virksomheder og headhuntere:

Jeg vil gerne behandles som en kreativ tænker.

 

Der gik kun én uge før Mikkel Thygesen fik studiejobbet hos EPICO som softwareudvikler hos NextGen. Efter en spilturnering på IT Universitet, hvor EPICO var hovedsponsor, valgte Mikkel Thygesen EPICO NextGen, trods en masse andre jobtilbud.

Mikkel Thygesen er 26 år, og er på den afsluttende del af sit studie som softwareudvikler på IT Universitetet, og en af årsagerne til, at Mikkel valgte lige netop EPICO NextGen, var vores tilstedeværelse og gode kontakt til de unge:

 

”Simon Hoejlund fra EPICO NextGen var meget til stede i de dage, og vi lærte hinanden godt at kende. Da jeg nogle måneder senere var begyndt at kigge mig om efter arbejde, tog jeg en snak med Simon. Og fordi vi havde arbejdet sammen om eventet og snakket sammen efterfølgende, kunne vi springe en masse formaliteter over. Han vidste jo, hvad jeg stod for,” siger Mikkel Thygesen.

 

Studiejobbet som softwareudvikler hos EPICO NextGen, er ifølge Mikkel, både udfordrende og et godt match mellem hvad han interesserer sig for, og har kompetencer til.

Desuden er Mikkel rigtig glad for EPICO NextGens koncept med at unge udviklere sendes ud sammen med en erfaren senior, som man kan lære af, indtil man kan stå på egne ben.

Kan ikke lide standardiserede tests

Hos EPICO fik Mikkel ikke bare en foruddefineret pakkeløsning, som mange virksomheder har for vane:

”Det er måske ikke en dårlig metode, men den er lidt upersonlig. At få job gennem en, man kender, er for mig en meget bedre oplevelse.”

Dette satte Mikkel meget pris på, da han ikke er så glad for virksomheder, som kontakter ham og beder ham sende sit CV og besvare standardiserede tests:

”Jeg har brug for, at der bliver lyttet til mine behov. Udvikling er en meget kreativ proces. Man skal behandles som en kreativ tænker. Derfor er den personlige håndtering rigtig vigtig. Og man skal tilbydes noget, der passer godt til netop dig.”

Hos EPICO er det nemlig kvalifikationerne, men i ligeså høj grad mennesket bag, der er vigtig. Derfor værdsætter vi netop den personlige kontakt, og har god erfaring med at netop at arbejde med unge IT-konsulenter.

Missede du spilturneringen og chancen for at snakke med EPICO NextGen, kan du læse meget mere om EPICO NextGen her, eller du kan tage direkte kontakt til vores NextGen team forneden, og se om de er et ligeså godt match for dig.

Skrevet af Jacqueline Juntermanns

Lignende blogindlæg