Den erfarne IT-konsulent Eddie Louring deltog i CV Speed i Aarhus. Fem uger senere fik han job som ekstern konsulent i en større østjysk virksomhed.
Eddie Louring har over 37 års erfaring fra IT-branchen og har siden 2002 arbejdet som selvstændig konsulent, hvor han har ageret ”IT-afdeling” for en række mindre virksomheder. I kølvandet på finanskrisen skete der imidlertid store ændringer hos virksomhederne med blandt andet opkøb og fusioner, og Eddie har derfor de seneste år måttet sige farvel til nogle af kunderne.
På den baggrund besluttede Eddie i foråret at ændre kurs og gå efter opgaver som ekstern konsulent i virksomheder med længerevarende projektforløb. Via en kollega hørte han om CV Speed-arrangementerne i EPICO og tænkte, at det måske kunne være en indgang til interessante opgaver.
Han tilmeldte sig CV Speed hos EPICO i Aarhus og fik tid til en personlig samtale med Michelle Mark fra EPICO.
Jeg følte mig meget velkommen, og samtalen fungerede godt. Jeg havde i forvejen sendt mit CV til Michelle, og med udgangspunkt i det fik jeg mulighed for at fortælle mere om mig selv. Vi talte frem og tilbage om, hvad jeg var interesseret i og kom blandt andet ind på, at jeg gerne vil prøve at arbejde som projektleder. Jeg har ikke direkte den store erfaring i den rolle, men jeg er vant til at løse alle typer af opgaver - fra salg til drift og support, og jeg har også taget nogle projektlederkurser.
Da samtalen var ved at være slut, sagde Michelle, at hun var sikker på, at hun kunne finde et godt match mellem mig og en virksomhed, fortæller
Eddie Louring Konsulent
Til samtale i virksomheden
Cirka tre uger efter samtalen fik den erfarne IT-konsulent et tilbud fra EPICO om en opgave på seks måneder i en større virksomhed i Østjylland.
Jeg kom til en samtale i virksomheden. Foruden to repræsentanter for virksomheden var der også en medarbejder fra EPICO med, og samtalen fungerede rigtigt godt. Der var en god stemning, og jeg fornemmede, at de gerne ville have mig, fortæller Eddie
Fornemmelsen var god nok, og allerede dagen efter blev Eddie ringet op og fik tilbudt jobbet. Det var cirka fem uger efter CV Speed-arrangementet, og et par uger senere begyndte Eddie som ekstern konsulent i virksomheden, hvor han arbejder med at migrere et program, så programmet lever op til GDPR-reglerne.
Det er en spændende opgave, som jeg med min erfaring har alle forudsætninger for at løse. Jeg føler mig godt tilpas i virksomheden og vil ikke sige nej, hvis de vil forlænge kontrakten. Rent praktisk fungerer det også godt, da virksomheden kun ligger 13 kilometer fra min bopæl, siger Eddie
Trives med nye opgaver
Den 60-årige IT-konsulent trives godt med et omskifteligt arbejdsliv, hvor han får mulighed for at bruge sin erfaring i forskellige virksomheder, og efter den nuværende opgave venter der formentlig nye opgaver som ekstern IT-konsulent i en anden virksomhed.