Andelen af STEM-kvinder er dobbelt så stor i UAE som i Danmark: Flere "IT-girls" i 2024, tak!
af Sara Høyer, Head of Marketing & Communications hos EPICO-IT Group A/S.
Der er et begreb derude, som oftest vender tilbage til mediebilledet i forlængelse af diverse Fashion Weeks, men som softwareingeniør Natascha Jensen siden genfortolkede og introducerede i et rammende debatindlæg i oktober 2023, hvilket jeg som kvinde i IT-branchen siden virkelig har taget til mig: ‘IT-girl’ - dvs. som et ordspil på IT-udgaven af den i modeverdenen trendsættende“it-girl”. Og hvis vi skal nå at sikre den nødvendige arbejdskraft til IT-arbejdspladserne, er der grund til, at resten af Danmark også begynder at fokusere ligeså meget på problematikken og fokusere mere på IT-girls - her hvorfor:
Både digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) og Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) mener, at der er behov for at få flere kvinder til at beskæftige sig med IT og få dem i den danske IT-branche. Når vi taler om at gøre noget ved under-repræsentationen af kvinder i tech, taler vi ofte om ligestilling. Det er dog ikke kun et ligestillingsspørgsmål; det er også god forretning for det erhvervsliv, som skriger på arbejdskraft.
I dag er der ca. 160.000 IT-specialister i Danmark, men ifølge tal fra EU kommer vi til at mangle 200.000 flere allerede i 2030 - og selv hvis AI skal stå for at halvere det behov, så mangler vi altså stadig 100.000 IT-specialister om bare 6 år.
Det lyder som en “mission impossible", men heldigvis har vi en uudnyttet ressource at trække på: Vores “IT-girls”, så vi kan få gjort op med den kønsmæssige skævvridning, at kun ca. hver femte IT-specialist i Danmark, der er kvinde, og heldigvis er der en række lavthængende frugter i forhold til at få tiltrukket flere piger og kvinder til de tekniske fag.
En af de ting, vi kan forbedre, er folkeskole-pigers tro på egne evner, hvilket Deloitte og Kraka i 2023 netop undersøgte: I Berlingske kunne man således få en forsmag på, at 43% af drengene mente, at de var dårlige til matematik, og at det skyldtes dem selv, imens at tallet var 72% for pigerne. Samtidigt blev forskellen på piger og drenges faktiske evner i matematik målt, hvor forskellen var minimal. Og så noget ekstra opsigtsvækkende: Danmark har den største målte forskel mellem drenge og pigers tro på sig selv i hele OECD. Dette er selvom vi anser os selv som et af de mest ligestillede lande i verden.
43% af drengene mente, at de var dårlige til matematik, og at det skyldtes dem selv, mens tallet var 72% for pigerne.
Selvom problemet kan ses i folkeskolen, kan noget af årsagen måske findes i hjemmet. Vi kan i hvert fald høre fra vores samarbejdspartner, foreningen Coding Pirates, der lærer børn og unge om kodning og ny teknologi, at forældrene ikke altid har samme interesse for at engagere deres piger som deres drenge: Når foreningen således afholder såkaldte “børne IT-konferencer”, hvor børn kan prøve kræfter med nye teknologier, sker det ikke sjældent, at forældrene afleverer deres sønner -og ikke deres døtre- til aktiviteterne. Det antages simpelthen, at det ikke er interessant for pigerne, men dog fortæller de også, at de trods alt har set en mere positiv udvikling i kønsfordelingen de seneste år.
Det er dog ikke kun i barndommen, at vi ser hæmsko for at udvikle flere IT-girls: Ifølge et studie fra Center for Computing Education Research ved ITU, kan man tiltrække langt flere kvinder ved at præsentere IT som et felt, der beskæftiger sig med mennesker. Det kan m.a.o. lade sig gøre at gøre noget ved situationen, og her er det for en gangs skyld værd at kigge mod UAE (United Arab Emirates) i deres arbejde for ligestilling: Ifølge landets egne statistikker, er 41% af de studerende, på deres landets STEM-uddannelser, kvinder. Måske når vi ikke derhen allerede i 2024, men burde vi ikke have som mål at komme lidt derhenad, så Danmark ikke står tilbage for UAE i spørgsmål om ligestilling?
At fjerne forhindringer, sådan at flere piger vælger IT-branchen til og ikke fra, er snusfornuftigt i stedet for at søge at outsource til Bangladesh og Pakistan; for de ressourcer, vi står og mangler, har vi nemlig allerede selv her i Danmark. Men det kræver et opgør, der skal anspores af en større og mere agendasættende debat i 2024, som jeg håber, at langt flere interessenter går ind i på årets debat-scener rundt omkring i landet - herunder meget gerne vores digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre:
På den ene side har vi enormt mange piger, der desværre mister deres tro på, at de kan gennemføre de tekniske STEM-uddannelser på trods af, at de rent faktisk kan, mens vi på den anden side har et arbejdsmarked i IT-branchen, der står og skriger på deres kompetencer - og hver gang en stilling ikke bliver besat, sænker det vækst i virksomhederne, øger importen og giver i det hele taget tab for det demokratiske fællesskab, hvorfor der også må hvile en stor politisk aktie i sagen.
Summa summarum: Lad 2024 blive året, hvor IT-girls bliver folkeeje; det er win-win.
