AD-specialister til Rigspolitiet, Koncern IT

Faste stillinger

Permanent Placement

Hvidovre, Rigspolitiet, Koncern IT

Som Active Directory (AD) Specialist har du ansvar for identitetsstyringsløsninger til gavn for alle brugere og enheder i politiet. Du finder det spændende at løse opgaver på tværs og drives af at have et tæt samarbejde med en lang række forskellige forretningsområder.

Om jobbet
I Koncern IT er vi omdrejningspunkt for alle it-aktiviteter i organisationen og arbejder på at løfte politiets it til nye højder. Som AD specialist indgår du i sektionen Infrastrukturdrift, der er placeret i Center for Drift. Infrastrukturdrift har ansvaret for tilpasning og drift af en række af politiets it-systemer. Vi er 30 medarbejdere i sektionen, som sidder i storrumskontorer. Fælles for os er, at vi vægter faglig sparring højt og har en uformel omgangstone. 

I det daglige er du en del af Active Directory teamet, der vedligeholder strukturerne, retningslinjerne og navnestandarderne for AD samt understøtter og agerer sparringspartnere på en lang række it-styrings- og konfigurationsopgaver samt projekter inden for drift og tilpasning af AD. Vi er en vigtig del af mange spændende projekter, herunder bl.a. Automatisk Trafikkontrol (ATK) og Automatisk Nummerpladegenkendelse (APNG), hvor vi er med til at sikre, at de rigtige personer får de rigtige rettigheder og adgange til de rigtige data på rette tidspunkt.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet at drifte og tilpasse på AD miljøet og at vedligeholde strukturer og navnestandarder. Ligeledes er du teknisk sparringspartner på forskellige it-projekter i politiet samt 2. line support for kundeservice. Derudover kan du forvente øvrige almene driftsopgaver.

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har formentlig en it-teknisk uddannelse. Det vigtigste er, at du har er par års erhvervserfaring fra en stilling på AD-området og gerne flere års erhvervserfaring fra it-branchen. Det er en fordel, hvis du har dokumenteret erfaring med Microsoft AD, udvikling og styring af GPO, FastPass og ADFS. Ydermere ser vi gerne, at du har erfaring med Identity Management (Forefront Identity Manager) herunder oprettelse, nedlæggelse og styring af brugere og roller.

Du er god til at planlægge, prioritere og arbejde systematisk. Du er samarbejdsorienteret og helhedsorienteret i din opgaveløsning. Du har et løsningsorienteret mindset, og det falder dig naturligt at tage ejerskab og ansvar for dine opgaver. Som person har du gennemslagskraft, fagligt mod og en drivkraft, som sikrer, at du overkommer eventuelle udfordringer, finder løsninger og kommer hurtigt og sikkert i mål med dine opgaver.

Du har en struktureret tilgang i arbejdet med at overholde standarder og metoder. Du evner at give og modtage kvalificeret sparring til projektlederne samt prioriterer vidensdeling med kollegaer og samarbejdspartnere. Desuden evner du i kraft af din it-faglighed at skabe overblik over sammenhæng mellem projekter. Du har gode formuleringsevner og kan dokumentere de beslutninger, du tager. Du nyder at arbejde i detaljer med at definere navnestandarder mv. Du går op i at holde fast i din faglighed og vægter it-sikkerhed frem for alt.

Du læser og forstår engelsk på højt it-teknisk niveau samt er flydende i skrift og tale på dansk.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT med adresse på Landlystvej 34, 2650 Hvidovre.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Interesseret?
Rekrutteringsprocessen varetages af EPICO Search – Du kan høre mere om stillingen hos Senior Business Consultant Pauline Christiansen på telefon: +45 53 74 71 53 eller send din ansøgning/CV til pac@epicosearch.dk

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor vi indkalder til interviews løbende.

Rigspolitiet - Koncern IT
Cirka 430 medarbejdere i Koncern IT udvikler og driver it-systemer for politiets omkring 15.000 ansatte, heraf 11.000 polititjenestemænd. Vi styrer it-projekter, udvikler softwareløsninger og sikrer med drift og support, at it-understøttelsen hjælper politiforretningen med at forebygge og forhindre kriminalitet.

Ledelsesmæssigt har vi fokus på at udvikle alle ansatte, både professionelt og menneskeligt. Vi samarbejder på tværs af organisationen om at løfte kvaliteten og understøtte politiets kerneopgaver. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vort arbejde. Vores daglige sparring er en forudsætning for, at vi skaber gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt på i morgen.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks 12 politikredse, politiet i Grønland og politiet på Færøerne. Rigspolitiet sætter retningen og udarbejder overordnede strategier for hele politiet i tæt samarbejde med politikredsene. Sikkerhedsbevidstheden i politiet er høj og ansvaret for politiets informationssikkerhed påhviler alle ansatte i politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

 

Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare din ansættelsesform. Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Landlystvej 34, 2650 Hvidovre. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.