Business Central Udvikler med passion for Cloud-løsninger

Faste stillinger

Kolding

Vil du være en drivkraft i udviklingen af den næste generation af BC-løsninger i forsyningsbranchen?

EPICO søger på vegne af Softværket en erfaren Business Central udvikler, der kan spille en central rolle i deres ambitiøse teknologiskifte mod en fuld cloud-baseret løsning. Dette er en unik mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier og sætte dit præg på branchens førende softwareløsninger.

Om Softværket

Softværket er en a.m.b.a softwarevirksomhed, som er ejet af forsyningsbranchen.
Virksomheden udvikler og leverer innovative IT-løsninger og -services til forsyningsbranchen. Softværket værdsætter et positivt arbejdsmiljø og en god balance mellem arbejds- og privatliv. Her får du mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi, samme med en masse dygtige og passionerede kollegaer.

Om stillingen:

Som Business Central udvikler hos Softværket vil du være en nøgleperson i udviklingen af deres nye ERP-system, der bliver drivkraften bag mere end 400 kunders daglige drift. Du vil arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer og eksterne partnere for at sikre en høj standard af løsninger og services.

Dine primære opgaver vil omfatte:

- Udvikling og optimering af Business Central løsninger baseret på AL kode.
- Sikring af integrationer med interne og eksterne systemer.
- Kvalitetssikring og estimering af udviklingsopgaver.
- Aktiv deltagelse i agile udviklingsprocesser (Scrum, DevOps).

Vi forventer, at du:

- Har minimum 2-3 års erfaring med udvikling i Business Central (AL kode).
- Besidder solid forståelse for og erfaring med cloud-teknologier, herunder Microsoft Azure, eller har lyst til at lære det.
- Har lyst til at arbejde agilt og har en proaktiv og løsningsorienteret tilgang til opgaver.
- Er flydende i dansk og har gode kommunikationsevner.

Personlige egenskaber:

- Du er ambitiøs og har en stærk interesse for teknologi og udvikling.
- Du arbejder selvstændigt, men trives i et team hvor man vægter det kollegiale samvær højt. 
- Du har et naturligt drive og en evne til at motivere og inspirere dine kollegaer.

Hvad tilbyder vi:

- En spændende stilling i en virksomhed, hvor teknologi, kvalitet og kundetilfredshed er i højsædet.
- Et team af passionerede kolleger og et åbent arbejdsmiljø med høj til loftet.
- Mulighed for at udvide dit faglige fundament indenfor andre teknologier såsom .NET, Microservices, Azure mm. Herunder også kurser og certificeringer.
- En konkurrencedygtig lønpakke med gode sekundære arbejdsforhold såsom pension og sundhedsforsikring.

Rekrutteringsprocessen

EPICO er rekrutteringspartner for Softværket i forbindelse med denne stilling. Alle henvendelser bedes rettet til Recruitment Business Manager Michael Vendelbo Engelbreth på tlf. 29 40 54 59 eller mail: mve@epico.dk.

Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt indkalder vi til samtaler løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Softværket med egne ord:    

Softværket er et softwarehus, der siden 1985 har specialiseret sig i at udvikle, sælge og supportere softwareløsninger, der er skræddersyet til forsyningsbranchen, primært inden for vand og varme. Vores løsninger benyttes i dag i flere end 360 forsyningsvirksomheder.
Vi er et andelsselskab med 270 fjernvarmeværker og Dansk Fjernvarme som andelshavere.

Vi har en vision om at forbedre og udvikle forsyningsbranchen. Vi har altid kunden i centrum og arbejder hårdt for at sikre vores kunder de bedste løsninger og support.

Vi lytter, udfordrer og motiverer hinanden for at opnå bedre kvalitet og højere tilfredshed.
Vi er åbne, ærlige og vægter tillid og respekt i vores dialog. Hos os mødes man af en positiv ånd og empati fra sine kollegaer. Vi tager alle ansvar og hjælper hinanden på tværs af afdelinger og teams.

Vi giver stor frihed til at tage ansvar, hvilket skaber glade kollegaer og den bedste service til kunder og samarbejdspartnere.