Da softwareudvikler Roman Stangel i april 2019 sagde ja tak til at deltage i et CV Speed-arrangement hos EPICO, havde han ikke regnet med, at han allerede ugen efter ville være startet i et nyt job som softwareudvikler hos en af EPICOs kunder.

”Som freelancer er jeg vant til at skulle tiltræde med kort varsel, men jeg havde ikke forventet, at interviewet ville føre direkte til et job. Jeg tænkte, at jeg ville komme i EPICOs database og så på et tidspunkt få tilbudt et job. Men der viste sig at være et godt match med det samme,” siger Roman Stangel.

Fokus på de mest interessante opgaver
Roman har 25 års erfaring som softwareudvikler og har både været ansat og freelancer. Han kommer oprindeligt fra Slovakiet, hvor han tidligere havde sin egen virksomhed.Da virksomheden blev solgt, valgte Roman sammen med sin familie at flytte tilbage til Danmark, hvor han tidligere havde boet. Samtidig besluttede han at blive freelancer igen og fokusere på den type udviklingsopgaver, som han finder mest interessante.

15 minutter - og et godt match
Roman havde ikke tidligere været i kontakt med EPICO, men hørt om virksomheden, da han sagde ja til at deltage i CV-Speed i Ballerup.

”CV-Speed var nyt for mig, og jeg havde ikke de store forventninger til, at det ville føre til et job lige med det samme. Efter cirka 15 minutters samtale sagde intervieweren, at han havde en sælger, der gerne ville kigge på min profil. Allerede dagen efter var jeg til en samtale hos kunden, og ugen efter var jeg begyndt som udvikler hos dem.
Jeg synes, at CV-Speed fungerede godt. Det var professionelt og effektivt - og så kom der jo et job ud af det. Det var et godt match, hvor både miljøet og de faglige udfordringer passer til mig og min erfaring,” siger Roman Stangel

Ønsker du også at deltage i et af vores CV-Speed? Så sæt kryds i kalenderen allerede nu! På vores kontor i Aarhus er næste arrangement d. 22 august fra kl. 15-17 - og på vores kontor i Ballerup er det d. 5. september 2019 fra 13-16. Til vores CV-Speed er det altid muligt at blive klogere på dine spidskompetencer, få udvidet dit netværk og en samtale med af vores dygtige Resource Managers!

Følg os på LinkedIn og Facebook, så er du altid opdateret på de seneste nyheder og arrangementer hos EPICO.