Rigspolitiet søger en Senior udvikler

Faste stillinger

Permanent Placement

Rigspolitiet, Landlystvej 34, 2650 Hvidovre

Motiveres du af tanken om at være med til at udvikle og effektivisere politiets processer og systemer? Du har nu muligheden for at indtage en central rolle i en lang række spændende it-udviklingsprojekter, hvor du som udvikler er hjernen bag de tekniske løsninger.

EPICO Search søger på vegne af Rigspolitiet en Senior udvikler.

Om jobbet
Sektion for Softwareudvikling er en del af Center for Udvikling, som huser nogle af landets mest dedikerede udviklere, og som er drivkraften i de tekniske løsninger i politiet. Som udvikler er du en del af sektionen, som i dag består af 20 softwareudviklere. Vi tilbyder et spændende job i en travl og dynamisk organisation med store faglige udfordringer og rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Vi arbejder med en bred vifte af teknologier, men er specialiseret inden for følgende områder:
• Native Mobile APP (Android og iOS),
• Windows Web APP (.NET, HTML5, C#, JavaScript),
• Full Stack løsninger (.NET)
• Integrationer (Oracle Weblogic, Oracle ESB og SOA Suite)
• Robotic Process Automation (UIPath).

Dit ansvarsområde er primært udvikling af integrationer til politiets integrationsplatform, der er baseret på Oracle ESB og SOA Suite. Dit daglige arbejde er at designe, udvikle, teste og dokumentere integrationer, som gør det muligt for vores systemer at kommunikere med hinanden. Eksempler på projekter vores udviklere i det daglige er en del af, er: Automatisk nummerpladekontrol, søge APP, bøde APP etc.
Du bliver som softwareudvikler en del af en sektion bestående af 20 specialister. Samarbejde, teknisk videndeling, nørderi, som vi kalder det, samt professionalisme er centrale temaer for vores daglige arbejde og fællesskab. Det er vores mission at udvikle nye integrationsløsninger til politiet i takt med den teknologiske udvikling, og i tæt samarbejde med eksterne leverandører og politiuddannede medarbejdere.

Om dig
Vi forestiller os, at du har minimum 5 års erfaringen inden for softwareudvikling, herunder minimum 1 års erfaring inden for udvikling af integrationer. Vigtigst er, at du brænder for at levere den gode løsning, der understøtter forretningens behov om automatisering og effektivisering. Vi forestiller os, at du har en relevant it- eller teknisk uddannelsesmæssig baggrund, eksempelvis datalog, cand.It, It-ingeniør eller lignende.
Det er herudover en fordel, men ikke et krav at du har erfaring med et eller flere af nedenstående punkter:
• Analyse og design
• Agile udviklingsmetoder
• Objekt orienterede udviklingssprog
• Oracle Service Bus – eller lignende
• Oracle SOA Suite (herunder BPEL) – eller lignende
• Webservice arkitektur og design
• Integrationsteknologier (fx SOAP, FTP, MQ, Messaging etc.)
• XML/XSLT/XQuery
• Udviklingsværktøjer (Ant, Git, Atlassians produktstak (Jira, Confluence og Bitbucket) - eller lignende

Som person er du nysgerrig efter at lære nye metoder og blive udfordret på det, du kender. Ikke mindst udviser du initiativ, handlekraft og selvstændighed i forhold til dit arbejde, og du lægger vægt på at løse dine opgaver i overensstemmelse med målene for din sektion.
Du kan lide at arbejde med agile udviklingsmetoder og har en analytisk og metodisk tilgang til arbejdsopgaverne. Du er en uformel teamplayer, og du indgår som en aktiv del af et velfungerede team, hvor vidensdeling, sparring og samarbejde er en naturlig del af din hverdag. Vi har en åben samarbejdskultur og flad struktur, hvor vi kontinuerligt arbejder for at skabe et godt arbejdsmiljø.
Af hensyn til samarbejde med bl.a. leverandører er det nødvendigt, at du kan tale og skrive fejlfrit på dansk, ligesom vi forventer, at du er velbevandret i teknisk engelsk.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiets Koncern IT med adresse på Landlystvej 34, 2650 Hvidovre.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.


Kontakt og ansøgning
Rekrutteringsprocessen varetages af EPICOSearch – Du kan høre mere om stillingen hos Senior Business Manager Pauline Christiansen på telefon: +45 53 74 71 53 eller send din ansøgning/CV til pac@epicosearch.dk.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.


Koncern IT
Cirka 430 medarbejdere i Koncern IT udvikler og driver it-systemer for politiets omkring 15.000 ansatte, heraf 11.000 polititjenestemænd. Vi styrer it-projekter, udvikler softwareløsninger og sikrer med drift og support, at it-understøttelsen hjælper politiforretningen med at forebygge og forhindre kriminalitet.
Ledelsesmæssigt har vi fokus på at udvikle alle ansatte, både professionelt og menneskeligt. Vi samarbejder på tværs af organisationen om at løfte kvaliteten og understøtte politiets kerneopgaver. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vort arbejde. Vores daglige sparring er en forudsætning for, at vi skaber gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt på i morgen.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks 12 politikredse, politiet i Grønland og politiet på Færøerne. Rigspolitiet sætter retningen og udarbejder overordnede strategier for hele politiet i tæt samarbejde med politikredsene.



Om EPICO

EPICO-IT er et IT-konsulenthus som favner bredt på tværs af brancher og IT-ressourcer. EPICO er et af Danmarks største IT-konsulenthuse, som har opbygget et bredt netværk og kompetent viden i mere end 10 år. Virksomheden beskæftiger i dag mere end 500 IT-konsulenter i Norden samt dele af Europa, og beskæftiger +70 ansatte, som administrerer over 6.000 CV´er inden for alle IT-områder. Vores kerneforretning består af at identificere, kvalificere samt levere IT-freelance konsulenter til virksomheder inden for stort set alle IT-områder. Derudover har vi specialiserede forretningsområder inden for: Business Intelligence, Data Warehouse, Cloud og Analytics (DCA),
nyuddannede og unge IT-Talenter (NextGen), nearshore IT-ressourcer (Polen), samt rekruttering af IT-specialister til fastansættelse (Search).

Læs mere om EPICO-IT A/S: www.epico.dk