DevOps & Cloud arkitekt til Softværket

Faste stillinger

Permanent Placement

Merkurvej 7, 6000 Kolding

Er du en ambitiøs og erfaren DevOps & Cloud arkitekt, der ønsker at være med til at udvikle en af Nordeuropas største BC- og Azure-installationer? Vil du lede implementeringen af DevOps principper og være ansvarlig for udviklingen af cloud arkitekturen? Så er du måske den kandidat, vi søger!

Softværket er i gang med at udvikle og implementere en cloud-first strategi, hvor man vil udnytte Azure til at drive applikationer og tjenester i skyen. Til at være med på den spændende rejse, søges der en erfaren DevOps & Cloud arkitekt til at tage ansvar for design, implementering og vedligeholdelse af cloud-løsninger.
Du vil være ansvarlig for at udvikle en smidig og sikker DevOps proces, der understøtter udviklingsteamet og sikrer stabil drift af løsningerne.

Som DevOps & Cloud arkitekt vil dine ansvarsområder omfatte:
  • Design af cloud-arkitektur og teknologier, samt bidrage til implementering
  • Product owner for DevOps. Herunder udarbejdelse, vedligeholdelse og forankring af DevOps processen
  • Udarbejdelse af DevOps strategier, principper, automatisering og værktøjer, og sikring af implementering af disse
  • Understøttelse af Release Management og sikring af stabil drift af kørende services og løsninger
  • Indførelse af governance struktur og change management indenfor Cloud, for at sikre IT revision for området
  • Skabe overblik og optimere Cost Management i Cloud
  • Ansvarlig for implementering af sikkerhed i både Cloud og applikationssikkerhed

Hvem er du:
Du vil være en vigtig del af udviklingsteamet og bindeleddet mellem udvikling og drift.
Vi forventer at du har en bred teknisk viden og erfaring med CI/CD, Build/Release management og Configuration Management (IaaS).
Du har en dyb forståelse for cloud arkitektur og DevOps processer, samt erfaring med cloud og applikationssikkerhed.
Du vil have ansvar for overvågning af oppetid og sikring af høj tilgængelighed.

Vi søger en person med erfaring og kendskab til Azure og en stærk teknisk baggrund.
Du skal have evnen til at forstå og omsætte forretningsbehov til tekniske krav og løsninger. Du er i stand til at kommunikere effektivt og samarbejde med udviklingsteams, produktansvarlige og leverandører.

Softværket som arbejdsplads:
Softværket er en spændende organisation, hvor dine kollegaer, ligesom dig, brænder for at forbedre og udvikle forsyningsbranchen ved at tilbyde markedets bedste og mest innovative IT-løsninger og services. Du vil have mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi og på tværs af forskellige teams, samt mulighed for stor indflydelse på opgaver og teknologier.
 
Stillingen er på 37 timer om ugen på deres kontor i Kolding, med mulighed for hjemmearbejde.

I Softværket får du gode personaleforhold blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring, fantastisk kantineordning og massageordning.

Lønnen er konkurrencedygtig og kulturen bærer præg af en flad ledelsesstruktur, med mulighed for at påvirke processer og teknologivalg.

Rekrutteringsprocessen:
EPICO Search er rekrutteringspartner for Softværket i forbindelse med denne stilling. Alle henvendelser bedes rettet til Recruitment Business Manager Michael Vendelbo Engelbreth på tlf. 29 40 54 59 eller mail: mve@epicosearch.dk.

Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt indkalder vi til samtaler løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Softværket med egne ord:    
Softværket er et softwarehus, der siden 1985 har specialiseret sig i at udvikle, sælge og supportere softwareløsninger, der er skræddersyet til forsyningsbranchen, primært inden for vand og varme. Vores løsninger benyttes i dag i flere end 360 forsyningsvirksomheder.
Vi er et andelsselskab med 270 fjernvarmeværker og Dansk Fjernvarme som andelshavere.

Vi har en vision om at forbedre og udvikle forsyningsbranchen. Vi har altid kunden i centrum og arbejder hårdt for at sikre vores kunder de bedste løsninger og support.

Vi lytter, udfordrer og motiverer hinanden for at opnå bedre kvalitet og højere tilfredshed.
Vi er åbne, ærlige og vægter tillid og respekt i vores dialog. Hos os mødes man af en positiv ånd og empati fra sine kollegaer. Vi tager alle ansvar og hjælper hinanden på tværs af afdelinger og teams.

Vi giver stor frihed til at tage ansvar, hvilket skaber glade kollegaer og den bedste service til kunder og samarbejdspartnere.

Vores ambition er altid at gøre det bedre.