Full Stack PHP udvikler til T4G – en del af BCA koncernen

Faste stillinger

Permanent Placement

Auktionsvej 8, 7120 Vejle

Er du stærk på PHP og JavaScript? Trives du med korte beslutningsveje, hvor du hurtigt kan se resultaterne af dit arbejde? Motiveres du af at være med i hele udviklingsprocessen og samtidig sikre stabil drift? Hvis ja, så vil vi meget gerne høre fra dig.
 

 

Teamet:
Du bliver en del af Indkøbsafdelingen, som på kort tid er vækstet fra 3 til 19 medarbejdere. IT er en del af indkøbsafdelingen, da det netop indkøberne, som du kommer til at samarbejde meget med. Du kan se frem til en åben samarbejdskultur, hvor man hjælper hinanden. Tonen er uformel, der er højt til loftet og kort fra ide til handling.

Om jobbet:
Du kommer til at udvikle på T4G´s indkøbsportal. Indkøbsplatformen bruges af alle T4G´s indkøbere, som anvender dette som styringsværktøj ifm. køb af biler. Portalen er ligeledes bindeled mellem forhandlere, som ønsker at sælge deres biler til T4G.
Sammen med en kollega i IT udvikler I nye features, tester og automatiserer flowet og arbejdsprocesser. Det er jer, som har ansvaret for, at indkøbsportalen er velfungerende.
Du bliver ligeledes en del af udviklingen af T4G´s mobil app, og kommer i den forbindelse også til at samarbejde med eksterne partnere.
Som Full Stack udvikler kommer du til at være med lige fra idefasen til kodning, test og ikke mindst implementering. Du vil se resultatet af dit arbejde meget hurtigt og skabe stor værdi for dine kolleger i Indkøb.

Din profil:
Du er vant til at samarbejde på tværs af en organisation og forstår at navigere i komplekse data, forretningsgange og processer. Vigtigst er det, at du brænder for at skabe den rigtige løsning, som understøtter forretningens behov.
Derudover kan du nikke genkendende til følgende:

  • Solid Full Stack PHP udvikler, JavaScript/Vue
  • Erfaring med MySQL
  • God evne til at skabe struktur og organisering af frameworks
  • Forstår at indsamle information og skabe en struktureret tilgang til information og detaljer
  • Flair for mobil app eller lyst til at lære dette
  • Har lyst til at afprøve nye teknologier
  • Taler dansk og engelsk i skrift og tale


Personlighed:
Som person trives du med korte beslutningsveje, og hvor du selv kan være med til at sætte retningen og tage ansvar for at skabe den bedst mulige løsning.
Derudover ser du dig formentlig som:

  • En teamplayer med overblik og detaljegrad
  • Ærlig, kommunikerende og ansvarsbevidst
  • Initiativrig og ikke bange for at prøve nyt
  • Motiveres af komplekse udfordringer

Arbejdssted:
T4G har til huse på Auktionsvej 8, 7120 Vejle Ø.

Kontakt og ansøgning:
Rekrutteringsprocessen varetages af EPICO Search. Send gerne din ansøgning eller CV på ansøgningslinket nederst på siden. Du er også velkommen til at høre mere om stillingen hos Senior Business Manager Michael Jensen på telefon: +45 23 70 26 08 eller mail: mij@epicosearch.dk.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

Om T4G:
T4G er et ”Car Buying” datterselskab af BCA, der køber biler lokalt og internationalt og sælger dem på BCA´s auktion. BCA Autoauktion er en del af BCA Group, der er Europas største autoauktion med over 7.000 medarbejdere internationalt. BCA Danmark ligger i Vejle ved afkørsel 59.