Rekruttering.

Lead Application Architect til KMD

Trives du med at tage ansvar for applikationsarkitekturen i store komplekse løsninger? Betyder det noget for dig, at arbejde med løsninger, der understøtter den danske velfærdsmodel? Så er du måske KMD’s nye Lead Application Architect på Støttesystemerne.

Støttesystemerne er en løsning, der er en del af systemlandskabet i den kommunale rammearkitektur. De består af selvstændige, men integrerede løsninger, der binder alle de forskellige fagsystemer sammen og sikrer, at de kommunale systemer kan tilgå relevante data. Støttesystemerne understøtter fagsystemerne idet de opsamler og udstiller information af fælles interesse. Støttesystemerne indeholder således ikke forretningsfunktionalitet, men distribuerer data af fælles interesse. Der er tale om store datamængder. Løsningen kommer til at håndtere i størrelsesordenen 80-100 millioner sager, hvilket stiller store krav til løsningens performance.

Som Lead Application Architect får du mulighed for at arbejde med nogle af de nyeste teknologier. Her kan bl.a. nævnes Java 8, Java EE 7, CDI og CXF. Løsningen kører på flere forskellige driftsplatforme, hvor vi taler Cloud, Unix, Wildfly 8, RabbitMQ, MariaDB og MongoDB. På værktøjssiden arbejdes med Git, Gradle, Bamboo og Stash.
Løsningen er allerede i drift, og teameti arbejder dels på videreudviklingen af ændringsanmodninger samt sikrer den fortsatte performance og stabile drift.
Dine ansvarsområder
_ Du definerer applikationsarkitekturen og deltager i dialogen om udviklingen af denne. Du sikrer, at applikationsarkitekturen, interne guidelines, design patterns og kodestandarder overholdes såvel i Danmark som i Polen.
_ Du bliver ansvarlig for systemudvikling i hele projektet. Det betyder, at du er ansvarlig for at den tekniske løsning lever op til best practice, herunder kode, performance m.m. både i Danmark og Polen.
_ Du har den overordnede styring af udviklingsmodellen i forhold til hvilke udviklingsspor der er i spil.
_ Du styrer branching og merging (ikke udførende).
_ Du kan foretage review af design og kode i henhold til aftalte standarder og værktøjer.
_ Du giver råd og vejledning til udviklere og testere.
_ Du arbejder tæt sammen med Product Owner i forhold til håndtering af kundens krav.
_ Du har en meget central rolle ift kunden, hvor du skal kunne råde og vejlede dem, således at de får den bedst mulige løsning.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund som Javaudvikler, og at du har flere års erfaring som arkitekt. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med de nævnte teknologier, platforme og værktøjer, men det er ikke et krav. Vi ser gerne, at du har en datalogisk uddannelse eller anden relevant længerevarende uddannelse til at understøtte din erfaring. Som person er du engageret, og du brænder for dit arbejde.
Desuden er du:
_ Vedholdende og kan holde mange bolde i luften på samme tid uden at miste overblikket.
_ God til at kommunikere - du taler og skriver flydende dansk og engelsk.
_ God til at dokumentere dit arbejde.
_ En positiv og konstruktiv teamplayer – også i en travl og foranderlig hverdag.
_ Opmærksom på at dele din viden med dine kolleger og understøtte dem i deres udvikling.
_ I stand til at omsætte kundens behov til værdiskabende løsninger ved brug af din forretningsforståelse og analytiske sans.
_ Erfaren i forhold til udvikling af komplekse projekter.
_ God til at håndtere og navigere i et politisk og taktisk miljø.

Vil du vide mere?
EPICO Search varetager rekrutteringsprocessen på vegne af KMD. Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, vil vi indkalde til samtaler løbende. Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør, Anya Vangsgaard, på telefon: 53 74 71 80 eller e-mail: ava@epicosearch.dk.

Er du interesseret, så send dit CV til: ava@epicosearch.dk

Anya Vangsgaard

Anya Vangsgaard

+45 53 74 71 80

ava@epicosearch.dk

Skapa ditt CV på två minuter. och sök din position omedelbart

Skapa mitt CV