For nogle er det en nem beslutning at springe ud i tilværelsen som freelancer. For andre kan beslutningen være svær at træffe.

Så hvad skal du egentlig være opmærksom på som selvstændig konsulent?

Og hvilke overvejelser har andre IT-faglige personer gjort sig, inden de tog springet?

Det kan Anders Dinsen og Jonas Høye Kristiansen svare på. Anders har været IT-freelancekonsulent gennem EPICO siden 2012. Jonas arbejder som fastansat IT-professional, men er godt i gang med at starte sin karriere som freelancekonsulent.  

Humøret var høj til vores seneste CV-speed dating-arrangement

Kommende freelancekonsulent, Jonas Høye Kristiansen

Hvilke dele af freelancetilværelsen tiltrækker dig?

”Selvstændigheden. Som mange andre drømmer jeg om at være min egen chef; selv at være ansvarlig for den månedlige indkomst; selv at kunne vælge mine arbejdsopgaver – og vælge dem fra, som jeg ikke har en særlig interesse for”, udtaler Jonas Høye Kristiansen.

Og Anders Dinsen er enig: 
”Den helt store fordel ved at være freelancer er friheden. Det knapt så gode er også friheden. Forstået på den måde, at man jo er relativt alene om at løfte det ansvar, man får i bytte for at være selvstændig. Indimellem kan jeg da savne det at have en chef at læsse problemer af på. Det bliver til gengæld mit eget ansvar at sikre, at jeg udvikler mig fagligt. De fleste arbejdsgivere ser alt for kortsigtet på kompetenceudvikling - det behøver jeg ikke”. 

Hvorfor vil du at være freelancer hos et konsulenthus fremfor at stå for det hele selv?

”Som relativt nyuddannet har jeg ikke det brede netværk, som sikrer mig en god start som freelancer. Det netværk har konsulenthuse. De har opgaverne. Alt, hvad jeg skal koncentrere mig om, er at lave det, jeg synes, der er sjovt: At løse komplekse IT- opgaver” , fortsætter Jonas Høye Kristiansen.

Resource Manager Team Lead hos EPICO, Heidi Kelman Christensen, giver et par gode råd:

”Vi bruger freelance-konsulenter med et sundt konsulent-DNA – ja, og det kan jo være et vidt begreb. Den typiske IT-freelancer er nem at omgås, selvkørende, har situationsfornemmelse og er fagligt dygtig og omstillingsparat.”

Heidi mener, at det typisk er vigtigt, at konsulentens personlighed matcher kulturen hos den kunde, hvor vedkommende skal arbejde. En god freelancer er ofte resultatorienteret og sætter opgaven før så meget andet; vedkommende gør sit yderste for at få opgaven løst. 

”Vi plejer at sige, at det kræver minimum fem til ti års erfaring, før du kan få opgaver som freelancer, da vores kunder jo efterspørger profiler, der kan gå lige ind i opgaverne” – Heidi Kelman Christensen

Det at tage springet

Det kan være en god ide at tage fat i en konsulentvirksomhed – som EPICO - for at få sparring omkring din profil - er man overhovedet til at sælge - før man eventuelt siger sit job op.

”Det kan selvfølgelig være en risiko at sige sit job op, for vi kan ikke garantere alle en opgave. Men hvis du er fagligt dygtig og har den drøm at blive freelancer, er mit råd at få udarbejdet et skarpt freelance-CV”
Heidi Kelman Christensen

Sådan laver du et CV, som får dig solgt! 

Fordelen ved at tage denne risiko er, at du eventuelt vil få en højere løn og der er, som både Anders Dinsen og Jonas Høye Kristensen kom ind på, mere frihed forbundet med freelancetilværelsen.

Ifølge Heidi foretrækker mange større og mellemstore virksomheder også at hyre IT-freelancere ind gennem et konsulenthus som EPICO, så de ikke selv står for at finde nålen i høstakken og heller ikke det personalemæssige administrative arbejde, der følger med en standard rekrutteringsproces. 

Der er rift om mange IT-profiler, og de kan være svære at finde. Ofte skal det gå meget stærkt med at få hyret en konsulent ind, og hvor den speed er hverdag i et konsulenthus som EPICO, kan det være en længere proces hos kunderne.

Sådan kan du skille dig ud fra mængden  

”Det er for det meste CV’et man bliver solgt på, så det er vigtigt at udarbejde et CV, hvoraf det tydeligt fremgår, at man har de kompetencer og den erfaring, der efterspørges. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt et godt CV er.” 

Dit CV fungerer som førstehåndsindtryk: De bliver ofte sorteret benhårdt, når der er mange kandidater til en opgave. Derfor er det vigtigt, at man tænker i overskuelighed og et indbydende layout.

Få CV-sparring med vores Resource Management-team.

Det at blive freelancer kan være det mest spændende spring, du overhovedet kan tage. Og har du et konsulenthus i ryggen, slipper du for trættende processer som bl.a. opsøgende salg. Du får en ”familie” i ryggen, som altid er parat til at sparre – og som altid har en spændende opgave klar til dig:

”EPICO er dygtige handelsfolk. Dygtige til at forstå mine kompetencer og matche opgaver. Gode at tale med. Dygtige fordi de tør holde lidt af deres konsulenter. Det betyder faktisk meget for mig som konsulent, når det, et konsulenthed dybest set gør, er at sælge en vare. Men hos EPICO er du mere end bare en vare. Du er faktisk et menneske af kød og blod; en med idéer og værdier. Det er ikke alt, der handler om faglighed og salg hos EPICO. Det handler i høj grad også om ærlighed og menneskelighed”, udtaler Anders Dinsen

For lige at opsummere. Når du springer ud i konsulenttilværelsen, skal du ifølge de adspurgte være opmærksom på:

1. Friheden er både det fordelagtige og det hårde ved jobbet.

2. Kompetenceudvikling er eget ansvar – og en vigtig del, hvis du skal være attraktiv på markedet.

3. Skaf dig et netværk, som løbende sikrer dig opgaver. Eller find et konsulenthus, som du stoler på vil varetage dine interesser.

… Og det leder til tre gode grunde til at begynde freelancekarrieren gennem et konsulenthus:
1. Du har en base i ryggen.

2. Du slipper for at lege sælger. Du har ’folk’ til at sælge dig til kunder, så du blot skal fokusere på at løse de opgaver, du finder spændende.

3. Du er kontraktuelt bedre stillet og er sikret en hurtig betaling.