Det lod til at være en helt almindelig tirsdag i januar: Grå, kold og regnfuld. Men dagen var alt andet end almindelig, for det var dagen, hvor EPICO skulle en tur til MÅNEN. Det var vores Sales Manager Elisabeth Sangill, der var facilitator for denne rejse, som havde sit afsæt på museet Louisiana. Louisiana havde nemlig i forbindelse med 50-året for menneskets første skridt på månen lavet en helt særlig udstilling med og om månen. Og således blev vi stillet den første filosofiske udfordring, der hurtigt skulle vise sig at være gennemgående for aftenens rundvisning:

Hvad betyder månen for dig?

Et simpelt spørgsmål med utallige svar. Der blev nævnt alt fra tidevand til mystik og længsel. Vi blev klædt på til næste stop på rejsen: Månens særlige lys som fokus i billedkunsten gennem århundreder. Her skulle vi betragte malerier fra romantikken og beskrive, hvad vi bemærkede ved billederne. Flere af deltagerne havde gennemskuet, at det var menneskets forgængelighed sat i kontrast til månens evige lys.

 

Fra kunst til videnskaben bevægede vi ud nu i en ny disciplin: At tegne det vi mente, Galileo Galilei havde opdaget, da han studerede månen gennem et teleskop i 1600-tallet. En enkelt kunne gennemskue, at Galilei havde opdaget, månen havde skygger og dermed kratere. 

Således var vi klar til at kredse om myternes måne. Månen forbindes både med måneguder (primært betragtes månen som kvinde de fleste steder i verden med undtagelse af Danmark) til urbane myter (vidste du f.eks., at man kunne lide af månesyge, når fordi man var blevet ramt af månens stråler, mens man sov?). 

Vi blev ført fra månesyge til månelanding som næste destination. Her blev vi introduceret til kapløbet i 1969, hvor den første månelanding fandt sted. Månen blev igen sat i fokus i både kunsten og filosofien, der på den side var ideologikritisk og på den anden side fremskridtsoptimistisk i forhold til udviklingen. 
Endnu en gang blev vores kunstneriske talenter udfordret, og vi må nok konkludere, at vi ikke skal skifte karrierespor lige foreløbigt...

"Hvem ejer månen?"
"Hvis jordens ressourcer ikke længere er en mulighed, skal vi så udnytte månens?"
"Skal vi kolonisere månen, hvis jorden ikke længere er beboelig - og i så fald hvem skal sendes derop?"

Disse spørgsmål indledte sidste fase af vores rejse. Der blev rig mulighed for at diskutere rumkolonisering - og alles besyv kom med. Det ydre rum er fælleseje for menneskeheden ifølge en FN-traktat, men med de store klimaændringer kan det jo være, at vi ikke længere har nok ressourcer på vores egen planet. Der var dog en bred enighed om, at vi ikke skulle pille for meget ved månen - for hvilke konsekvenser ville det mon afføde? Det gav afgjort stof til eftertanke - og vi blev alle testet, om vi var egnede til at bo på månen.

 

En mission til MÅNEN kræver naturligvis brændstof, derfor sørgede EPICO for at alle "astronauter" fra dagens rejse kunne tanke op med aftensmad, inden de skulle tilbage til jorden. Vi vil gerne benytte muligheden for at sige tak til de kunder, der havde lyst til at deltage i arrangementet. Det er en vigtig prioritet hos EPICO at fremme vores kunderelationer – og vi ser derfor allerede frem til næste arrangement.