Rekruttering.

Senior .NET/C# udvikler til PensionDanmark

Har du lyst til at komme med ombord hos et IT-udviklingsteam, som definerer sig selv som digitalt fremme i skoene?

Og har du lyst til at tage ansvar for og have stor indflydelse på kvaliteten i løsningerne?

Og sidst men ikke mindst, i fællesskab med det øvrige team, at skabe rammen for fremtidens udviklingsstandarder og IT-værdier i PensionDanmark?

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så er denne stilling måske noget for dig:

PensionDanmark er beliggende i attraktive lokaler på Østerbro i København, og netop nu søger vi en ansvarsbevidst, ambitiøs og fagligt stærk senior .NET/C# udvikler, der ikke er bange for at gå forrest, når det drejer sig om at skabe morgendagens digitale løsninger.

Om afdelingen:
PensionDanmark har en målsætning om at være pensionsselskabet med højeste kundetilfredshed og laveste administrationsomkostninger – udgangspunktet herfor er digitale værdiskabende platforme for både kunder og rådgivere. Vi søger derfor dig, der har erfaring, lyst og drive til at arbejde i et agilt og resultatorienteret team. Teamet består af 4 personer, som varetager en bred vifte af forskellige web-udviklingsopgaver internt i PensionDanmark.

Du kan se frem til en travl hverdag i et professionelt miljø med teknisk stærke kollegaer, der også har tid til at have det sjovt samtidig med, at de er gode til at sparre med hinanden. Teamet har et tæt samarbejde med mange forskellige afdelinger i PensionDanmark, samt eksterne konsulenter, og du bliver en del af en moderne projektorganisation som giver plads og rum til stor faglig udfoldelse.

Din faglige profil:
Som senior .NET/C# udvikler i PensionDanmark vil du få brug for følgende kompetencer:

Net/C# - Web stack
Erfaring med SOLID principper
Erfaring med MSSQL
Erfaring med Entity framework
Azure (nice to have)
Det er et plus, hvis du også har stiftet bekendtskab med Linux, Java og andre teknologier udenfor windows verdenen.

Om dig:
Som person er du nysgerrig, analytisk, proaktiv og resultatorienteret, og du trives i et team af passionerede kollegaer, hvor vidensdeling og fællesskabet er højt prioriteret. Du har viljen og lysten til at gå forrest i projektsammenhænge, og du har en klar holdning til software udvikling og best practice.

Gode udviklingsmuligheder og høje krav:
Du tilbydes et job i en organisation i rivende udvikling og med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og en fælles indsats. De lægger vægt på, at den enkelte får stor indflydelse på løsning af egne opgaver. Omvendt stiller de også høje krav til den enkeltes indsats.

PensionDanmark er en moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces. Med jobbet tilbydes du gode udviklingsmuligheder og en konkurrencedygtig lønpakke, som matcher dine kvalifikationer. PensionDanmark har til huse i attraktive lokaler på Langelinie Allé på Østerbro med moderne motionscenter, massageordning, Meyers kantineordning mv.

Ansøgning:
Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte EPICO Search, Pauline Christiansen, på telefon 53 74 71 53. Er du interesseret, så send din ansøgning til: pac@epicosearch.dk
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor der afholdes samtaler løbende.

Om PensionDanmark:
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkeds-pensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 713.000 medlemmer beskæftiget i 26.400 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 13,6 mia. kr. i 2017. Balancen har rundet 233 mia. kr.

Pauline Christiansen

Pauline Christiansen

+45 53 74 71 53

pac@epicosearch.dk

Opret dit CV på 2 min., så vi kan kontakte dig med det rette job

Opret mit CV