Rekruttering.

Intern AX forretningskonsulent

For vores kunde, Skiold A/S, søger vi en intern Dynamics AX forretningskonsulent med fokus på Indkøb, Salg og Finans modulerne.

Jobbet:
Med reference til virksomhedens CIO, søger vi en AX forretningskonsulent til at varetage udrulninger på nye sites, optimeringer og support. I pipeline ligger en opgradering til R3, samt udrulning på sites både i Danmark og internationalt. Virksomheden er i gang med en stor teknologisk udvikling og i den kommende tid vil der være fokus på BI, CRM foruden naturligvis en fortsat optimering af AX løsningen. Et af de vigtigste elementer i jobbet er kommunikationen med brugerne, så det er væsentligt at du besidder en faglig udadvendthed og evner at kommunikere på brugerens niveau.

Profil:
Du er formentlig ingeniør eller Cand.merc. uddannet og har minimum 2-3 års erfaring med AX som konsulent eller eventuelt har du arbejdet med systemet på superbrugerniveau i en årrække. Solidt kendskab til salg/marketing- og Indkøb/logistik-modulerne er et krav, og det vil desuden være en fordel, hvis du også har kendskab til eller interesse i, at lave konsulentopgaver inden for finans/økonomi modulet. Erfaring med migrering af data er også en fordel. Som person er du i høj grad analytisk og struktureret i din tilgang til arbejdet og desuden besidder du en faglig udadvendthed. Humor er en vigtig del af hverdagen hos Skiold. Det må gerne være sjovt at gå på arbejde.

Vi tilbyder:
Et spændende intern konsulentjob i en international vækstvirksomhed
Stor grad af frihed under ansvar og mulighed for at arbejde hjemme
God fast løn og virksomhedsbetalt pension

Interesseret?
Rekrutteringsprocessen varetages af EPICO Search. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Senior Business Manager, Kasper Olsen på tlf: +45 2513 3981 eller send dit CV samt en kort ansøgning på: kao@epicosearch.dk

Samtaler afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Om Skiold:
SKIOLD er en international førende producent af udstyr til foderfremstilling, svinestalde og udstyr til sortering og rensning af korn og frø, både til landbrug og industri. Den position har vi oparbejdet gennem mange års erfaring og i samarbejde med nogle af verdens bedste kunder.

Vores engagerede og højt kvalificerede medarbejdere anvender den mest moderne produktionsteknologi, så vi lever op til kundernes stadigt stigende krav til kvalitet og funktionalitet.
I mere end 100 år har omhu, troværdighed og godt håndværk haft første prioritet i alle faser: Udvikling, design, produktion, salg, levering, montage og service.

For at være førende på markedet, er det vigtigt at være åbne og lydhøre for nye ideer og forslag fra kunder og medarbejdere. Kun på den måde kan vi til stadighed udvikle og forbedre vore produkter. SKIOLD gør en forskel - vores udstyr er en fremtidssikret investering.

SKIOLD er engageret i at identificere, designe og udvikle kvalitetsløsninger, som øger produktiviteten og effektiviteten for brugerne, og samtidig reducerer energiforbruget og driftsomkostningerne. Samarbejde med professionelle producenter og rådgivere, både i Danmark og i udlandet, sikrer alsidige og moderne produkter, der imødekommer de stigende krav til ydelser, som giver garanti for konkurrencedygtighed.

Fakta:
500+ medarbejdere
Eksportandel udgør ca. 90 %
Hovedkontor i Sæby
Ejet af SOLIX Gruppen
Adm. direktør Lasse Viegand Hansen

Kasper Olsen

Kasper Olsen

+45 25133981

kao@epicosearch.dk

Opret dit CV på 2 min., så vi kan kontakte dig med det rette job

Opret mit CV