Rekruttering.

IT-supporter søges til Københavnsområdet

Er du udadvendt, selvstartende og ikke mindst en god afslutter?

På vegne af vores kunde i Københavnsområdet søger vi en IT-supporter med lyst og evner til mere.

Har du ambitioner om at gøre karriere inden for IT, og brænder du for at være med til at skabe rammerne for den gode kundeoplevelse, så er du måske den profil, vi søger!

Sammen med det øvrige team får du ansvaret for den daglige IT-support af interne brugere og kunder. Det bliver således dit ansvar, at størstedelen af sager løses ved første henvendelse inden for aftalt SLA, ligesom du tager ejerskab for, at eskalerede opgaver følges op og afsluttes.

Da brugerne er fordelt på et par forskellige lokationer, vil der være behov for on-site support på ad hoc basis, og det er derfor en forudsætning, at du har kørekort.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
• Support, indkøb, klargøring samt registrering af pc’er, mobiltelefoner og andet IT- og AV-udstyr.
• Udformning og opdatering af dokumentation, FAQ, guidelines samt indlæg i vidensdatabasen.
• Bruger- og systemadministration herunder AD, GPO, Files Shares, Server, forretningssystemer samt interne IT-løsninger.
• Forbedring og fejlhåndtering af sager vedrørende kopi-print, telefoni og call center løsninger.
• Udarbejdelse og vedligeholdelse af koncept for og kommunikation af intern slutbruger drift status.
• Kontinuerlig forbedring af kvaliteten af vores IT-services samt effektivisering af IT-relaterede processer med særligt fokus på IT-support leverancen.
• Opbygning samt kontinuerlig rapportering af afdelingens KPI-opfyldelse pr. måned.

Vi forventer, at du har:
• En relevant IT-uddannelsesmæssig baggrund.
• Dansk som modersmål, og det er en stor fordel, hvis du forstår svensk i skrift og tale.
• Flydende engelskkundskaber, både i skrift og tale.
• Minimum 3-5 års erfaring fra en lignende stilling - gerne i en stor eller mellemstor virksomhed.
• Interesse og flair for IT samt ambitioner om at videreudvikle dig både på det IT-tekniske og det personlige plan.
• IT-support erfaring med Windows 7-10 samt MS Office 2013/16/O365.
• Forståelse for og kendskab til forskellige netværksteknologier samt telefoni.
• Flair for AV-udstyr, mødelokale og auditoriums teknologier samt IP-telefoni.
• Erfaring med daglig anvendelse af IT Service Management værktøjer samt support værktøjer som f.eks. Teamviewer.
• Forretningsforståelse og lyst til og blik for at effektivisere og optimere.
• Et omfattende service-gen og en dedikation for at levere en sublim kundeoplevelse.
• Det er en fordel, hvis du er ITIL Foundation certificeret, men dette er ikke et krav.

Personlighedsmæssigt ser vi gerne, at du er udadvendt, serviceorienteret og har en positiv tilgang til kunderne/brugerne, samt at du er i stand til at holde hovedet koldt – også i pressede situationer. Det er vigtigt, at du stoler på dine faglige kompetencer og er hurtig til at skabe dig et overblik, hvorefter du arbejder løsningsorienteret og følger opgaverne helt til dørs. Du får et stort selvstændigt ansvar og fleksibilitet, og der stilles høje krav til en struktureret og systematisk tilgang til opgaverne samt høje IT-tekniske kompetencer.

Du tilbydes en alsidig hverdag med masser af faglige udfordringer i en virksomhed med ambitioner, og for den rette medarbejder er der gode muligheder for at udvikle både de faglige og personlige kompetencer og styrke sin karriere. Derudover tilbydes du en attraktiv lønpakke med pensionsordning, sundhedssikring, kantineordning og andre personalegoder.

Interesseret?
EPICO Search varetager rekrutteringsprocessen på vegne af vores kunde. Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, vil vi løbende indkalde til samtaler. Send derfor din ansøgning og CV på e-mail til osv@epicosearch.dk.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruiter, Olivia Smith, på telefon: 25 61 06 81 eller ovenstående mailadresse.

Olivia Smith

Olivia Smith

+45 25 61 06 81

osv@epicosearch.dk

Opret dit CV på 2 min., så vi kan kontakte dig med det rette job

Opret mit CV